Skyfri

Hvorfor lige Skyfri?
Ordet “skyfri” giver som regel altid et smil på læben, og en positiv fornemmelse i kroppen.
For vi tænker ofte på blå himmel, sol og sommer og ingen sorger, når vi hører det. Det er derfor jeg har
valgt navnet Skyfri til min virksomhed.

Ved hjælp af klare visuelle budskaber både på print og digitalt, hjælper jeg jer med jeres kommunikation,
internt eller eksternt i virksomheden.

Jeg arbejder med grafisk design, identitet og konceptudvikling til små og store virksomheder.
Og har en god erfaring med materialer til intern kommunikation i større, internationale virksomheder
(formidling af virksomhedens etik, visioner og værdier).

Her i Skyfri er mantraet “lytte, forstå og formidle”. Æstetikken er i top, men foruden navlepilleri og kunstnerisk
krukkethed. Arbejdsprocessen er derimod præget af ydmyghed, nysgerrighed, humor og stor kærlighed til faget.

Jeg laver ikke bare flot grafisk design og gode løsninger, men kan også styre en kommunikationsproces
fra start til slut.

Kristina Colston

Jeg er født i 1973 i Detroit Michigan og opvokset i Danmark. Først bosat på Fyn, en periode i Jylland
og nu på Sjælland (vellykket integration i alle tre landsdele ;0)).

Jeg har gået på Handelskolen og HF og blev i 1999 færdiguddannet på Design Seminariet i Højer,
en 3-årig uddannelse i grafisk design og kommunikation. Jeg har arbejdet på direct marketing bureau i 6 år
med opgaver inden for direct mail, emballagedesign, produktudvikling, grafisk design, konceptudvikling m.m.

I maj 2005 blev jeg selvstændig og har nu samlet 18 års erfaring inden for faget. Og jeg elsker det.

 

Et bredt og kompetent netværk

Hver opgave stiller sine særlige krav. Skyfri skaber den rette dynamik ved at samarbejde med præcis de
personer, der kan løfte opgaven bedst. I netværket findes blandt andet journalister, grafikere, tekstforfattere,
illustratorer, webudviklere og fotografer. Flere af disse findes i kontorfælleskabet GangArt, hvor jeg sidder til hverdag.

På denne måde kan vi løfte større opgaver. Om netværket skal inddrages, kommer an på selve opgaven og dine ønsker.

I 2010 startede jeg en netværksgruppe (RelationCph) for små virksomheder, sammen med min partner.
Her er formålet sparring og og udvikling af den enkeltes forretning. Dette har udvidet mit netværk betragteligt
og givet en masse vigtig input til min virksomhed.